Faciliteter

På hestehospitalet har vi mulighed for indlæggelse af heste i kortere eller længere tid. Vi har skridsikkert gulv i undersøgelses rummene som højner sikkerheden under undersøgelsen af din hest.

Pony Lokaler

Bokse

På hospitalet findes store bokse med mulighed for åbne vinduer, desuden findes en udeboks for allergi heste. Hestene står på strøelse og fodres efter behov med müsli og støvfrit hø.

Hest i boks Hesteboks

Folde

Din hest kan komme på fold under indlæggelse hvis omstændighederne tillader det. Foldene er indhegnet med hvidt raftehegn som øger sikkerheden og minimerer hegnsskader.

Heste i fold

Mønstringsbane med fast plant underlag

Et fast plant underlag er vigtigt når dyrlægen skal observere hesten i bevægelse, kontrollere benstilling, samt om hovene er i balance.

Mønstringsbane med fast plant underlag

Longeringsbane med blødt underlag

Longering anvendes ved halthedsudredninger. Dyrlægen ser hesten i friere bevægelse og evt. også i galop. Desuden belastes seneapparatet på blød bund.

Longeringsbane med blødt underlag

Longering på hård bund

Longering på hård bund kan være meget anvendelig i halthedsudredningen. Hesten belaster lemmerne anderledes end ved longering på blød bund og kan herved give dyrlægen oplysninger, som kan hjælpe i den videre udredning. Rotunden på hestehospitalet hælder med en lille vinkel udad, dette giver en ekstra belastning og er derfor med til at afsløre lavgradige haltheder.

Longering på hård bund

Operationsstue

På hospitalet anvendes et moderne og sikkert bedøvelses udstyr. Der er som minimum altid en dyrlæge og en uddannet veterinærsygeplejerske til stede under operationen. Under operationens forløb registreres hesten status løbende i en anæstesijournal. Læs evt. mere om kirurgiske indgreb

Operationsstue og hest

Opvågningsboks

Opvågningsboksen er polstret hvilket minimere risikoen for skader under bedøvelse samt under opvågning, hesten er hele tiden under opsyn af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.

Undersøgelsesrum

I undersøgelsesrummet har vi en tvangsboks med skridsikkert underlag, som giver en øget sikkerhed for både hest, ejer og dyrlæge og er anvendelig ved bl.a. røntgen, scanning, tandbehandlinger, mindre operationer samt sår og generel undersøgelse.

Operationsstue Undersøgelsesrum

Scanner

På hestehospitalet har vi en avanceret hospitals scanner som bl.a. anvendes ved scanning af lemmer, ryg og transabdominal (gennem bug) for vurdering af fostrets sundhed. Reproduktionsscanning udføres både på klinik samt i stalden. Vi har flere transportable scannere som dyrlægerne har mulighed for at tage med i bilen.

Scanner

Røntgen

Røntgen undersøgelser foretages som udgangspunkt på klinikken. Vi har i 2008 fået nyt direkte digitalt røntgenapparat. Med den nyeste teknologi har dyrlægen mulighed for at optimerer billedkvaliteten til det ønskede. Billederne lagres på en international server hvor det på sigt bliver lettere for dyrlæger at udveksle røntgenbilleder.

Røntgen af hest Røntgen af hest

Kikkertundersøgelse

Kikkertundersøgelse foretages som udgangspunkt på klinikken, dyrlægen anvender undersøgelsen til at se og udtage prøver bl.a. fra hestens nedre og øvre luftveje, urinveje og mave/tarm system.

Tandudstyr

Tandundersøgelser og behandling udføres både på hospitalet og i stalden. Vi har moderne udstyr som sikrer en optimal behandling af din hest.

Kikkertundersøgelse Tandundersøgelse

Aflivningsplads

Det er svært at tage afsked med sin hest og mange folk ønsker ikke at have hesten liggende derhjemme. Vi har mulighed for i rolige omgivelser at aflive og opbevare din hest på anstændig vis, før Daka afhenter den.

Scanner