Ledbehandling

Vi foretager ledbehandlinger på hestehospitalet i Hammel. Ledbehandlinger skal foregå sterilt dvs. under helt rene forhold. Led er meget følsomme for infektion og risikoen for ledbetændelse minimeres ved at udfører ledbehandlingerne på hesten i hospitalet rene faciliteter. På laboratoriet foretager vi undersøgelse af udtaget ledvæske, som er en stor hjælp ved diagnosticering af visse ledsygdomme.

Dyrlægegruppen Frijsenborgs hesteafdeling råder over mange valg muligheder indenfor ledbehandlinger. Det nyeste på markedet er produktet IRAP. På dyrehospitalet har vi et selvstændigt IRAP laboratorium, hvor produktet fremstilles og opbevares for de patienter vi har i behandling. IRAP behandling anvender hestens eget immunsystem til at genoprette et sundt led. IRAP fremstilles ud fra hestens eget blod (50 ml) som dyrkes i et specielt medie i varmeskab i 24 timer. Herefter udtages serum som bliver til de portioner der nu kan indsprøjtes i hestens led og som har helt unikke egenskaber. Normalt fremstilles 4-5 doser IRAP pr. gang. Hos Dyrlægegruppen Frijsenborg har vi haft rigtig god succes med anvendelse af IRAP til halte heste.

De mere traditionelle produkter til ledbehandling er binyrebark hormon i lav dosis og kunstig fremstillede ledvæsker. Dyrlæge og ejer finder i samråd ud af hvad der er fordelagtig at behandle den pågældende hest med. Det skal nævnes at der er stor forskel på forsikringsselskabernes dækning af ledbehandling.

Ledbehandling på hest