Brunstkontrol
Forkert fastsættelse af det korrekte parringstidspunkt er i 70-80% af tilfældene årsag til manglende drægtighed hos tævehunden.
Til fastsættelse af det korrekte parringstidspunkt optages først en omhyggelig journal på tidligere løbetider, parringer og fødsler. Herefter tilbydes brunstkontrol ved følgende metoder:
- Udtagning af en skedesvaber til vurdering af cellerne i skeden hen imod ægløsning.
- Kikkertundersøgelse(vaginoskopi) af skeden til vurdering af skedeslimhindens udseende hen imod ægløsning.
- Bestemmelse af progesteronkoncentrationen i tævens blod, som hos os bestemmes kvantitativt med svar i løbet af 2 timer. Det er en meget præceis metode som giver samme svar som ved indsendelse af blodprøve til et centralt laboratorium, men i stedet for at vente 1 døgn på svaret har vi det i løbet af 2 timer.
Disse 3 metoder sammenholdes ved hver brunstkontrol og herudfra vurderes det om der er behov for at se tæven igen, afhængig af, hvor langt hun er i hendes brunstcyklus.
