I det moderne samfund er vore hunde og i dette tilfælde vore familiehunde underkastet samfundets generelle vilkår, hvilket vil sige, at hunde må leve på menneskets betingelser.

Et hundeliv på menneskets betingelser forløber normalt ganske udmærket til gensidig glæde for hund og ejer, men i visse perioder kniber det for hunden at indpasse sig under disse forhold, hvilket medfører gener af varierende karakter for ejeren og i lige så høj grad for hunden. Disse perioder er for hunhundens vedkommende løbetidsperioderne, der almindeligvis forekommer to gange om året.

For hanhundens vedkommende er sådanne perioder med omstrejfning og urinstrintning afhængige af, om der i nabolaget er hunhunde i løbetid.

Ulemper i og efter løbetid

De ulemper, som opstår, kendes jo nok af de fleste hundeejere, nemlig for hunhundens vedkommende blødning fra skeden to gange årligt, med efterfølgende pletter på gulve og tæpper samt hylen fra de hanhunde der strejfer om og tiltrækkes af løbetiden. Hele brunstperioden varer ca. en måned, hvorefter tæven vender tilbage til sin normale sindstilstand igen.

For hanhundens vedkommende består ulemperne i, at hunden bliver meget urolig, når den med dens fine lugteegenskaber registrerer at en tævehund er i løbetid. Den vil gerne strejfe og vil forsøge at bryde ud af hus eller indhegning.

Menneskets regulering af disse forhold påvirker naturligvis hundene i meget betydelig grad, idet vi mennesker på en helt unaturlig måde hindrer dyrene i at følge deres instinkt, nemlig at opsøge hinanden med parring til følge.

Yderligere ses hos nogle tæver det fænomen, som kaldes nervøs eller indbildt graviditet. En hormonel ubalance i hypofyse og æggestok, som ca to måneder efter løbetid bevirker at tæven tror, at den skal føde eller lige har fået hvalpe.

Dette bevirker, at hunden er urolig, vil ikke spise, skraber legedyr til sig og forsøger at lave en rede, piver og er rastløs, samtidig ses ofte at der kommer hævelse i mælkekirtelen og mælk i patterne.

Man møder ofte den opfattelse, at hvis hunden får et kuld hvalpe, vil dette problem være afhjulpet. Det må man nok betragte som gammel overtro, selvom det i enkelte tilfælde ikke kan udelukkes, at et kuld hvalpe kan mindske denne gene.

Fordele ved sterilisation og kastration

For at undgå de psykiske belastninger, som disse perioder medfører både hundene og deres ejere, vælger mange at lade deres dyr kastrere eller sterilisere. Denne løsning er set ud fra et dyreværnsmæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt, den eneste rigtige løsning.

Fordelene ved sterilisation af hunhunde kan rubriceres således:

• Ingen uønsket graviditet.
• Ingen løbetider (ingen blødning, ingen besøgende hanhunde der strinter)
• Ingen risiko for livmodersygdomme, Ved hunde der er ældre end 9 år er risikoen for livmoderinfektioner beregnet til 66% baseret på et stort undersøgelses materiale.
• Ingen nervøs graviditet.
• Stærk reduceret risiko for udvikling af brystkræft ved tidlig sterilisering

Brystkræft er den hyppigste kræfttype hos hund. 50 % af kræftknuderne er ondartede og spreder sig. Drægtighed har ingen reducerende effekt på antallet af kræfttilfælde hos hunde. Sterilisation er den største enkeltfaktor i forebyggelsen af kræft hos hunhunde.

Store undersøgelser har vist at effekten af sterilisation i forebyggelsen af udvikling af brystkræft er meget afhængig af hvornår og hvor tidlig indgrebet bliver foretaget! Således er risikoen for udvikling af kræft i brystet under en ½ % hvis operationen udføres før hundens første løbetid. Risikoen stiger til 8 % hvis operation foretages mellem første og anden løbetid. Efter anden løbetid er risikoen oppe på 26 %. Ved senere operation er der ingen statistisk forskel. Vi anbefaler derfor at tæven aller senest steriliseres mellem første og anden løbetid!

Der er kun få og sjældne tilfælde af bivirkninger ved sterilisation. Stofskiftet ændres således at fodringen skal tilpasses den nye situation, Et meget lille antal dyr kan udvikle inkontinens ved tidlig sterilisation, Dette ses især hos racen Boxer.

Selve sterilisationen, hvor såvel livmoderen og æggestokkene fjernes operativt gennem en åbning af bugvæggen. Operationen foregår i fuld narcose og medfører meget små ulemper således at indgrebet udføres ambulant.

Ulemper ved kastration/sterilisation

• Forøget risiko for knoglekræft og nyrekræft
• Ved overvægtige hunde forøget risiko for sukkersyge
• Ændret pelskvaleitet hos visse racer
• Hanhunde med forvejen for lille selvtillid bør ikke kastreres, da denne tilstand herved kan forværres

Kastration

For hanhundens vedkommende er indgrebet noget mindre, idet testiklerne kan fjernes uden åbning til bughulen under forudsætning af at de begge sidder normalt placeret i pungen. Selve indgrebet består i fjernelse af begge testikler gennem et lille snit i huden med efterfølgende sammensyning af operationssåret. Også dette indgreb medfører kun meget små ulemper for hunden og udføres ambulant.

Det er ikke synd

Det hyppigste argument mod at lade sin hund neutralisere er at det er synd for hunden. Vi har i forvejen som mennesker hindret dyrene i en basal tilfredstillelse af kønsdriften? Ofte hører man også at neutraliserede hunde bliver dovne og overvægtige! Jo, vel ændres stofskiftet ved neutralisation og derved nedsættes deres kaloriebehov. Erfaringerne viser at de hundeejere der er opmærksomme på problemet fra starten og sørger for at opretholde det samme motionsniveau og afpasser kostmængden, ikke får problemer med at holde deres hunds vægt på samme niveau som før indgrebet.